Byggemodning af Ullerød Nord, – etape 2 + 3 ved Hillerød

Nærværende reference omhandler etablering af infrastruktur i Ullerød Nord etape 2 og 3, som M.J. Eriksson udfører for Hillerød Kommune i hovedentreprise.

Ullerød Nord er et byudviklingsområde i Hillerød Vest afgrænset af Frederiksværksgade, Hillerødmotorvejens forlængelse, Isterødvejen samt eksisterende bebyggelser.

Entreprisen består i hovedtræk af etablering af områdets Stamvej på 1.600 meter, ombygning af tilstødende veje, etablering af stier og stibroer, signalanlæg, afvanding samt anlæg af to støjvolde langs Hillerødmotorvejen og ved Cirkelbuen.

En stor del af entreprisens lednings, og vejanlæg etableres i eksisterende blødbundsområder, hvor flere forskellige geotekniske løsninger er i spil for at opnå tilstrækkelig bæreevne.

I samarbejde med bygherre er der udtænkt miljørigtige løsninger, bl.a. bliver alt overskudsjord inden for entrepriseområdet, hvor det dels indbygges i støjvolde og dels anvendes som terræn-modellering.

Delområde 2 og 3 – Amorbuen og Ullerød Nord
Grunden 93.513 m², der omfatter del af matr.nr. 5b Ullerød By, Ullerød, er opdelt i delområde 2 og 3.

Delområde 2 må kun anvendes til åben-lav en-familieboliger (27 stk.) med en gennemsnitlig grundstørrelse på 934 m² (mindst 750 m² og max. 1.200 m²) og eventuelle fællesanlæg.

Delområde 3 må kun anvendes til tæt-lav boligbebyggelse (124 stk.) med mindre haver, etagebebyggelse, fællesanlæg samt grønne arealer.

Udførelsesperiode
2019-2022
Mængder
Råjordsarbejder                    90.000m³ 
Stabilt grus                              40.000m³ 
Bundsikring                               15.000m³
Støjvolde                                 250.000m³
Asfaltbelægninger                50.000m² 
Leret vejgrus                               7.000m²
Fliser                                                   700m²
Afmærkninger                         7.000 lbm
Regnvandsledninger            4.700 lbm
Brønde                                             120 stk.
Belysningskabler                   4.500 lbm
Signalanlæg                                       1 stk. 
Stibro                                                    1 stk.
Azobé i træbroer                             25
m³ 

 

Bygherre
Hillerød Kommune

Kontrakt
Hovedentreprise
Kontraktsum; DKK 47 mio.

Scroll to Top