Et stærkt og velfungerende hold
M.J. Eriksson er sammen med LM byg A/S, Artelia, C.F. Møller Architects, Bravida og BIG – Bjarke Ingels Group gået videre i udbud om udvidelsen af M4-Linjen i Nordhavn. M4-linjen skal forlænges med 1,6 km højbane samt to nye stationer ved Levantkaj og Nordhavn C.
Torben Bloch Nielsen, adm. direktør, siger:
“Vi er meget stolte over at være prækvalificeret til Metroselskabets ambitiøse projekt sammen med nogle virkelig kompetente aktører i branchen. Sammen med LM byg A/S, Artelia, C.F. Møller Architects, Bravida og Bjarke Ingels Group har vi dannet et meget stærkt og velfungerende hold. Vi glæder os til at udarbejde et tilbud til Metroselskabet, der både indeholder et innovativt og bæredygtigt design, som skal afleveres til august”.
Foto: Metroselskabet