”I M.J. Eriksson er vi stolte over at få tildelt tre kontrakter på Etape 2 af Vestforbrændings varmeplan 2030. Projektet er en vigtig del af den samlede indsats for at reducere brugen af fossile brændsler, og vi er glade for at være med til at realisere den udvikling. M.J. Eriksson værdsætter det meget gode og tillidsfulde samarbejde, som vi har haft med Vestforbrænding siden 2023, og ser frem til at videreudvikle det på de kommende entrepriser,” siger Stig Munch-Jensen, driftsdirektør i M.J. Eriksson.
”Vi ser frem til at videreføre det stærke samarbejde med Vestforbrænding på de kommende entrepriser. Projekterne omfatter en bred vifte af interessenter, fra borgere til kommunale og offentlige aktører, og det stiller høje krav til både styring, koordinering og kommunikation.
Vores erfaring fra Etape 1 har vist, at en struktureret tilgang og en åben dialog er afgørende for fremdriften. Det har bidraget til, at vi allerede ligger foran tidsplanen. Med et solidt erfaringsgrundlag og et velfungerende samarbejde står vi stærkt rustet til at realisere de næste etaper af fjernvarmeudrulningen”, fortæller Rasmus Nielsen.
”Vi ser meget frem til at fortsætte det gode og tillidsfulde samarbejde med Vestforbrænding, som vi har opbygget siden 2023. Det har været et stærkt og konstruktivt partnerskab, hvor alle parter arbejder mod samme mål. Nu glæder vi os til at komme i gang med etape 2 til sommer, og til at levere fjernvarme til endnu flere kunder i de kommende fem år,” siger Dennis Laursen, projektchef i M.J. Eriksson.
| Fakta om M.J. Erikssons kontrakter – Varmeplan 2030 |
| Siden 2023 har vi været i gang med Etape 1 i Gladsaxe, Lyngby, Herlev og Ballerup til 12.500 kunder. |
| I Etape 2 skal vi i gang med Gladsaxe, Lyngby og Ballerup – i alt 10.780 kunder – udførelsesperiode er 2026-2030. |
| M.J. Eriksson skal stå for projektering, planlægning og etablering af forsyningsnet og kundeinstallationer. |
| Vestforbrændings Varmeplan 2030 omfatter både Etape 1 og Etape 2, som udgør de 39.000 kundetilslutninger. |
| Samlet set står Vestforbrændingen med varmeplan 2030 for konverteringen af 10-15 procent af landets naturgaskunder, hvilket har afgørende betydning for de nationale CO2-reduktionsmål. |
| Etape 2 forventes at tage første spadestik i sommeren 2026. |





