Frederiks Plads i Aarhus

Fagentreprise

Bygherre:

Jabo Ejendomme

Samarbejdspartnere:

Underentreprise for Raundahl og Moesby

Udførelsesperiode:

2024

Vi borede og støbte pæle i 30 meters dybde

M.J. Eriksson har udført byggegrube samt etableret kælderen til to nye højhusbyggerier, hvoraf det ene bliver 100 meter højt og vil trone som den højeste bygning på Frederiks Plads i Aarhus.

Vores funderingsafdeling har stået for pæle- og spunsarbejder, hvor vi har boret 101 pæle i en dybde af 30 meter, og sat 76 stk. 18 meter lange HEA400 stålpæle. Vi har endvidere etableret 60 lbm kbh-spuns. Et udfordrende arbejde, hvor vi for alvor stiftede bekendtskab med det Viborg-leret i undergrunden, der har stillet store krav til vores boremaskiner pga. friktionen.

Vidste du?

Når de borede pæle skulle ned i jorden, var det vigtigt at holde på jordtrykket, og sikre at beton og armering holdes på plads. Derfor borede vi en casing ned sammen med boret. Casingen blev trukket op med en oscillator, som kan trække 100 tons. Og det er netop nødvendigt, da leret på Frederiks Plads var meget fedtet, og derfor klistrerede sig fast på casingen. Se billedet nedenfor.

6 maskiner på 1400 m² grund

I byggegruben har vores byggeriafdeling opført en 2-etagers kælder, hvori vi har anlagt 2 meter tykke bundplader, som er indstøbt med 72 stk. ankre. Vi har etableret alle element-betonvæggene inkl. drænisolering og fugtisolering og har også sat vægge og bundplade til elevatorskaktene samt etableret trapper og reposer.

I forbindelse med udgravningen af byggegruben bortkørte vi 15.000 tons jord, hvoraf 2.000 tons var kl. 4 forurenet. Det olieforurenede jord kørte vi til Kingo i Silkeborg, mens karteringsjord blev kørt til Norrecco i Aarhus Havn.

Som i mange byggegruber har pladsen været trang, samtidig med at tidsplanen har været presset. Derfor stod maskinerne tæt side om side for at udføre arbejde på 1400 m².