Krydstogtterminal i Københavns Nordhavn

KOMPETENCER

Hovedentreprise

Bygherre:

By & Havn
Københavns Nordhavn

Udførelsesperiode:

2011-2015

Krydstogtkaj og landanlæg i Københavns Nordhavn

I et Joint Venture har M.J. Eriksson været hovedentreprenør på første og anden etape af opførelsen af Københavns krydstogtterminal i Nordhavn. Projektet omfattede etablering af den ca. 1.100 meter lange kaj med tilhørende landarealer, som i dag udgør én af Nordeuropas største krydstogtterminaler.

M.J. Eriksson har stået for alle jord-, funderings- og afvandingsarbejder, samt opbygning af nye forpladsområder, opmarcharealer og belægninger. Vi har desuden udført omfattende byggegruber og grundvandssænkning til terminalbygningerne, samt etableret kloak- og forsyningsledninger til det samlede område.

Fakta

Kombivæg: 1.570 meter
Krydstogtkaj: 1.100 meter lang og 70 meter bred
Vanddybde: 12,7 meter
Cementstabilisering: 77.000 m²
Uddybning: 230.000 m³ bundmateriale
Opfyldning: 300.000 m³ sprængsten og sand
Gytjemembran: 120.000 m³

Byggegruber og grundvandssænkning
Kajudstyr: Pullerter, fendre og stiger
Betonhammer: Langs hele kajanlægget


1.570 meter kombivæg og cementstabiliseret bagland

Landvindingen blev sikret med en 1.570 meter lang cellefangedæmning, opbygget som kombivæg af nedrammede stålrør og spunsprofiler. De to parallelle vægge blev gensidigt forankret og rørprofilerne udstøbt med beton. Bag dæmningen blev der indbygget 300.000 m³ sprængsten og sand, og hele det nye terminalareal på 77.000 m² blev cementstabiliseret.

Som en del af de marine arbejder har vi foretaget oprensning og uddybning af både forurenet og uforurenet bund, samt etableret en gytjemembran som forsegling i baglandet. Uddybningen foran kajen blev tilpasset den nye sejlrende og giver nu adgang med 12,7 meters vanddybde.