Udvidelse af Vordingborg Havn

Totalentreprise

Bygherre:

Vordingborg Havn A/S
Vordingborg

Udførelsesperiode:

2021-2026

200.000 m² havneudvidelse i Vordingborg

Vi udfører i totalentreprise en omfattende udvidelse af Vordingborg Havn, kendt som “Etape 4 Dual Port”. Projektet omfatter indvinding af et nyt havneområde på 20 hektar samt etablering af nyt kajanlæg og tilhørende infrastrukturelle løsninger.
Arbejdet udføres i samarbejde med Sweco og gennemføres i tæt koordinering med havnens drift og anlægsarbejderne på den nærliggende Storstrømsbro.

Inddæmning, kajanlæg og jorddepot

Den nye havneudvidelse indrammes af en 1.460 meter lang stenkastningsdæmning, som sammen med et 151 meter langt bagudforankret kajanlæg og en 170 meter tæt ankerspunsvæg danner rammen om et jorddepot med en kapacitet på ca. 1,1 mio. m³.

Kajen er opført med kraftige spunsprofiler, der er dimensioneret til lang levetid uden behov for offeranoder, og sikrer tæthed mod det bagvedliggende depot. Forankringen er udført via dobbelte UNP-profiler og ankerspuns placeret 22,5 meter bag frontvæggen for maksimal stabilitet.

Fakta

Havneindvinding: 200.000 m²
Jorddepot: 1,1 mio. m³ opfyldning
Dæmning: 1.460 meter stenkastning
Kajanlæg: 151 meter
Ankerspuns: 170 meter
Adgangsveje: 525 meter
Kajgade: 5.000 m² inkl. tekniske installationer
Dæmningsopbygning med filter- og dæklagssten
Membranafdækning og efterbeplantning

Håndtering og nyttiggørelse af jord

Depotet modtager primært lettere forurenet opfyldsjord (klasse 2-3), men der håndteres også materialer som olieholdig jord, slagger og vådjord. Alt jord registreres og godkendes i tæt dialog med myndighederne. Efter endt opfyldning indkapsles depotet med membran og ler, som afsluttes med græsetablering – svarende til traditionel digeopbygning. Dæmningens krone afsluttes med dæklagssten.