Har du nogensinde stået på afstand og set de store maskiner i arbejde?
Nu har du mulighed for at opleve dem helt tæt på.
Sidste år var M.J. Erikssons stand en stor succes med mange besøgende hen over alle dage – fra børn og unge til voksne, der alle lagde vejen forbi for at komme tæt på maskinerne.
Den 29. – 31. maj 2026 slår Roskilde Dyrskue igen dørene op, og M.J. Eriksson er med igen som hovedsponsor.
Det markerer vi med manér. En stand på over 3.000 m², fyldt med nogle af vores største og mest imponerende maskiner. Her får du mulighed for at komme helt tæt på og mærke spændingen. Vi har nogle af vores største gravemaskiner, dozere og dumpere med.
”Roskilde Dyrskue 2025 var en stor succes for os med stor interesse for vores stand og mange gode dialoger både med besøgende og fagfolk fra branchen. I år bygger vi videre på erfaringerne og glæder os til igen at skabe en stærk oplevelse, hvor man kan komme helt tæt på vores maskiner og se dem i funktion.” siger adm. direktør Torben Bloch Nielsen.

Prøv maskinerne af på egen hånd
Find os på stand 938, hvor du kan komme helt tæt på og selv prøve kræfter med maskinerne.
På standen kan du deltage i tre interaktive aktiviteter, hvor du tester dine evner i en gravemaskine. Udfordringerne har stigende sværhedsgrad, og du kan blandt andet prøve at:
- Stable tennisbolde i et rør
- Styre et pendul gennem en labyrint
- Åbne en sodavand med gravemaskinens arm

En oplevelse for hele familien
Når du har besøgt vores stand, byder Roskilde Dyrskue på masser af oplevelser for både børn og voksne. Her kan du opleve alt fra dyr og landbrug til maskiner, shows og konkurrencer.
Vi glæder os til at se dig på stand 938!



