Trives du med selvstændigt arbejde og godt kollegaskab? Og vil du med på holdet af dygtige konstruktionsfolk i en af Danmarks største anlægsvirksomheder? Så er du måske vores nye entrepriseleder eller projektleder
Der er fart på hos M.J. Eriksson og vi søger derfor nye kolleger til vores konstruktionsafdeling, med base og kontor i Aarhus og opgaver fortrinsvis i Jylland og på Fyn.
Om jobbene
Hos M.J. Eriksson løser vi alle opgaver inden for jord, anlæg, anlægskonstruktioner og råhus-byggerier. Som en del af MJE Construction er du med i det samlede team der udbygger Danmark med alt fra kritisk infrastruktur, vindmølleparker, skybrudstunneller, landskabs- og jernbanebroer, til komplekse råhuse og hangaretter til kampfly. Construction-afdelingen styrer alle vores betonarbejder og konstruktioner i tæt samarbejde med vores dygtige anlægsfolk.
Om dig
Du har enten erfaring eller uddannelse inden for bygge- og anlægsbranchen. Om du er nyuddannet eller har nogle års erfaring er mindre vigtigt. Vigtigst er det, at du viser engagement, ejerskab og går til opgaverne løsningsorienteret og i godt og åbent samarbejde med dine dygtige kolleger.
Vi forestiller os desuden at du:
- Enten er uddannet ingeniør, konstruktør eller har nogle års erfaring med byggeri og anlæg
- Kan arbejde og tænke selvstændigt og bevare overblikket, også i en travl hverdag
- Er en udpræget teamplayer, der forstår, at holdets samlede indsats er forudsætningen for et godt resultat
- Kommunikerer godt i alle lag i byggeledelsen og i resten af organisationen
Til entrepriselederrollen
Måske er du nyuddannet, måske har du et par års erfaring fra branchen. Du har lyst til at lære og har mod på at styre dine egne fagentrepriser i projektet, godt støttet af resten af byggeledelsen.
Til projektlederrollen
Du har 5-10 års erfaring fra branchen og formår at tage fuldt ansvar for dine egne projekter og dit team. Du ved, hvornår du skal involvere andre, og hvornår du kan træffe beslutningerne selv.
Om din nye arbejdsplads
M.J. Eriksson A/S er en af Danmarks største jord- og anlægsentreprenører, med 75 års erfaring og ekspertise inden for jord-, anlæg- og bygningsentrepriser. Med over 700 specialiserede ansatte og Danmarks største maskinpark, opererer vi agilt og kompetent inden for alle jord- og anlægsopgaver, inkl. havne-anlæg, fjernvarme, jernbaner, tunnelering og klima- og skybrudssikring. M.J. Eriksson er en fleksibel og rummelig arbejdsplads med dygtige kolleger, der hver dag møder på arbejde, dedikerede til at sikre kvalitet og fremdrift i vores mange projekter, skabt gennem godt håndværk og respektfuldt samarbejde.
Ansøgningsprocessen
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest 25. november 2023. CV og ansøgning sendes til Head of Construction Michael Duelund på mdu@mje.dk Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rigtige. Har du spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at ringe til Michael Duelund på tlf. +45 53573271 eller skrive på mdu@mje.dk. Løn efter kvalifikationer.
Ved at sende os oplysninger om dig selv, giver du samtidig samtykke til, at vi registrerer, opbevarer og anvender oplysningerne indtil ansættelsesprocessen er afsluttet, hvorefter oplysningerne bliver slettet medmindre de skal bruges til din ansættelse. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at skrive til mdu@mje.dk. Herefter sletter vi straks dine oplysninger.