Jord- og anlægsarbejder til f.eks. byggeri begynder med de vigtige funderingsarbejder, der skal sikre et fast grundlag, og til disse arbejder mangler vi lige nu kvalitetsbevidst mandskab.
Om jobbet
Hos M.J. Eriksson tilbyder vi dig et selvstændigt, indholdsrigt og ansvarsfuldt job med udgangspunkt pæle- og spunsarbejder, som vi foretager i forbindelse med eksempelvis byggeri, havneanlæg, vej- og jernbanearbejder. Vores Funderingsafdeling holder til i Greve, men dine arbejder foregår ude på den enkelte byggeplads i hele Danmark.
Teamet, du kommer til at arbejde sammen med, består af professionelle kolleger og dygtige formænd, som sikrer dig oplæring, opbakning og kyndig vejledning i forhold til de arbejder, som du skal udføre.
Om dig
Du har lyst til at være en del af et team, hvor vi arbejder sammen og hjælper hinanden. Du kommer med engagement og lyst til at tage fat. Som håndmand vil du arbejde sammen med vores dygtige førere i funderingsmaskinerne. Du kan lide at være udendørs hele året og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde. Erfaring er en fordel, men absolut ikke et krav. Du er pligtopfyldende, mødestabil og klar på nye og spændende udfordringer.
Om M.J. Eriksson A/S
Med en årlig omsætning på over 3 mia. og flere end 700 ansatte er M.J. Eriksson A/S en af Danmarks største anlægsentreprenører. Vi er med til at udvikle og udbygge Danmark med vores anlægsprojekter, der omfatter en bred vifte af arbejdsområder inden for infrastruktur, energi, forsyning og kloakering, byggeri og renovering samt miljø og klimatilpasning. I M.J. Eriksson har vi flere afdelinger med speciale inden for hvert sit fagområde. Disse tæller bl.a. anlæg, bane, forsyning, fundering, beton, grundvandssænkning m.fl.
M.J. Eriksson er en virksomhed med en flad organisationsstruktur, hvor den direkte kommunikation er i højsædet, og hvor fleksibilitet og hurtige beslutningsprocesser præger arbejdsgangen i vores travle hverdag. Du kan læse meget mere om os på www.mje.dk.
Ansøg nu
Send snarest muligt din korte ansøgning og CV mærket ”håndmand til fundering” til afdelingschef Bo Ammundsen boa@mje.dk. . Yderligere information om stillingen får du også hos Bo på telefon 40 38 30 73.
Fortrolighed
Ved at sende os oplysninger om dig selv, giver du samtidig samtykke til, at vi registrerer, opbevarer og anvender oplysningerne indtil ansættelsesprocessen er afsluttet, hvorefter oplysningerne bliver slettet medmindre de skal bruges til din ansættelse. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at skrive til boa@mje.dk. Herefter sletter vi straks dine oplysninger.