Vores entrepriseorganisation søger en anlægsstruktør-lærling til vores nyvundne projekt i Aarhus vest.
Dine arbejdsopgaver bliver:
• Oplæring i arbejdsprocesser og procedurer på byggepladsen
• Etablering af kloak- og vandledninger
• Etablering af forsyningsledninger
• Anlæg af asfalt, skærver, sveller og togskinner
Om arbejdet
Du kommer til at arbejde sammen med professionelle kolleger og en dygtig ledelse, som sikrer dig opbakning, vejledning og alle de værktøjer, du har brug for. Du vil fra dag et være en værdifuld del af sjakket med grundig introduktion i dine opgaver. Vi lægger vægt på, at du gennem hele din læretid får både udfordringer og ansvar. Du bliver tilknyttet vores projekt i Aarhus vest, Logistikparken i Brabrand, hvor der skal bygges DSB’s nye grønne værksted.
Ydermere tilbyder vi:
• En afvekslende læretid med masser af udfordringer og gode muligheder for fast ansættelse
• En læreplads med erfarne kollegaer der følger op således du trives og udvikler dig fagligt
• Et godt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på sikkerhed og udvikling
• En velfungerende arbejdsplads med gode kollegaer og socialt samvær
Vi forventer, at du:
• Har gåpåmod og lyst til at lære
• Har et smil på læben
• Er mødestabil
• Er arbejdsom
Om dig
Du trives ved udearbejde “i marken”, uanset om det er sommer eller vinter. Du håndterer konstant skiftende arbejdsrammer, og er god til samarbejde og til selvstændig opgaveløsning. Du evner at bevare koncentrationen i perioder, hvor der er meget travlt. Du er desuden nysgerrig, handlekraftig og leverer arbejde i høj kvalitet.
Om os M.J. Eriksson A/S er en af Danmarks største anlægsentreprenører med over 600 ansatte og aktiviteter i hele landet. Vi er med til at udvikle og udbygge Danmark med vores anlægsprojekter, der omfatter en bred vifte af arbejdsområder inden for infrastruktur, energi og forsyning, miljø og kloakering, byggeri og renovering, klimatilpasning og meget mere. Vi er en virksomhed med en flad organisationsstruktur, hvor den direkte kommunikation er i højsædet, og hvor fleksibilitet og hurtige beslutningsprocesser præger arbejdsgangen i vores travle hverdag. Du kan læse meget mere om os på www.mje.dk
Ansøgning
Din korte ansøgning og CV mærkes ”Anlægsstruktør-lærling” og sendes snarest muligt til Ahmad Hamad på aha@mje.dk eller Brian Egholm på bre@mje.dk. Ønsker du yderligere information om stillingen og virksomheden, er du velkommen til at kontakte Ahmad på tlf. 31 65 79 07. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Fortrolighed
Ved at sende os oplysninger om dig selv giver du samtidig samtykke til, at vi registrerer, opbevarer og anvender disse oplysninger. Du kan til enhver tid tilbagekalde dette samtykke ved at skrive til @mje.dk. Herefter sletter vi straks dine oplysningerne efter afslutning af ansættelsesprocessen, medmindre andet aftales med dig.