Projektleder

Vi søger dig, der har lysten og drivkraften til at stå i spidsen for planlægning og gennemførelse af dine egne anlægsprojekter som projektleder hos M.J. Eriksson.

Om jobbet og dine kompetencer:
Vi har travlt med mange spændende anlægsopgaver, som til tider bliver løst i en hektisk hverdag med skiftende forhold. De skiftende arbejdsrammer er afhængige af jobbets art og bygherrens krav og ønsker. Vi søger dig med erfaring, som kan tage ansvar for:
• At skabe struktur, planlægge og optimere udførelsen på et projekt
• Granskning og videreformidling af tegninger og beskrivelser
• At lede et team

Om dig:
Du trives med mange bolde i luften, og er struktureret og pligtopfyldende så opgaverne følges til døren. Du vil skulle lede dit team, motivere dine medarbejdere og trives både ved computeren i skurvognen og med arbejde “i marken”. Du håndterer skiftende rammer, og besidder gode samarbejdsevner, samtidig med at du er selvstændig i din opgaveløsning. I perioder vil der opstå overarbejde. Du har egen bil, da det daglige udgangspunkt er byggepladsen. Du har en glad og positiv indstilling til din arbejdsdag.

Vi forventer også, at du:
• Er uddannet anlægsingeniør eller konstruktør.
• Har 3-5 års erfaring og gerne som projektleder/entrepriseleder eller tillsvarende job.
• Har sans for godt købmandskab og en naturlig autoritet.
• Har viljen til at gøre en forskel og lysten til at blive udfordret og lære.
• Er åben omkring dine styrker og svagheder.

Vi hjælper naturligvis med onboarding. Hvis du har den rette indstilling til at lære nyt og samarbejde, er det vigtigere end din konkrete erfaring.

Om os:
Med anlægsopgaver over hele landet, en årsomsætning på mere end 3 mia. kr., og næsten 700 ansatte er M.J. Eriksson en af Danmarks største anlægsentreprenører. Vi er med til at udvikle og udbygge Danmark med vores anlægsprojekter, der omfatter en bred vifte af arbejdsområder inden for infrastruktur, energi og forsyning, miljø og kloakering, byggeri og renovering, klimatilpasning og meget mere. M.J. Eriksson er en familieejet virksomhed med en flad organisationsstruktur, hvor den direkte kommunikation er i højsædet, og hvor fleksibilitet og hurtige beslutningsprocesser præger arbejdsgangen i vores travle hverdag. Hos os bliver du en del af familien, så det er afgørende, at et stærkt fællesskab er vigtigt for dig. Det er til vores kontor i Århus, at vi søger en dygtig projektleder.

Ansøgning:
Vi ser frem til at modtage din kortfattede ansøgning med tilhørende relevant CV, som du kan sende til Mike Bendix på mbm@mje.dk. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet. Ønsker du yderligere information om stillingen og vores virksomhed, er du velkommen til at kontakte Mike på: 23 26 87 88

Fortrolighed: Ved at sende os oplysninger om dig selv giver du samtidig samtykke til, at vi registrerer, opbevarer og anvender disse oplysninger. Du kan til enhver tid tilbagekalde dette samtykke ved at skrive til mbm@mje.dk. Herefter sletter vi straks dine oplysningerne efter afslutning af ansættelsesprocessen, medmindre andet aftales med dig.

M.J. Eriksson A/S

M.J. Eriksson A/S er en af Danmarks største jord- og anlægsentreprenører, med 75 års erfaring og ekspertise inden for jord-, anlæg- og bygningsentrepriser. Med over 700 specialiserede ansatte og Danmarks største maskinpark, opererer vi agilt og kompetent inden for alle jord- og anlægsopgaver, inkl. havneanlæg, fjernvarme, jernbaner, tunnelering og klima- og skybrudssikring. Vores store volumen og faglige grundighed gør os til en pålidelig og tryg samarbejdspartner for både offentlige og private bygherrer.
MJE er en fleksibel og rummelig arbejdsplads med dygtige kolleger, der hver dag møder på arbejde, dedikerede til at sikre kvalitet og fremdrift i vores mange projekter, skabt gennem godt håndværk og respektfuldt samarbejde.

M.J. Eriksson er en af Danmarks største jord- og anlægsentreprenører med en årlig omsætning på 3 mia. kr. og den højeste kreditvurdering (AAA).

Det familieejede MJE blev grundlagt i 1945 og har dermed mere end 75 års erfaring med jord- og anlægsarbejde, lige fra afvanding og byggemodning, til jernbaneanlæg og kystsikring.

Vi beskæftiger i dag mere end 700 dedikerede medarbejdere med fagspecifikke kompetencer til at håndtere alle typer opgaver inden jord og anlæg.

Med kontorer i Ishøj, Brøndby, Aarhus, Aalborg, Odense og Kolding dækker vi hele landet og arbejder årligt på op til 85 projekter, der tæller både total-, hoved- og fagentrepriser og rammeaftaler. 

MJE har Danmarks største maskinpark med mere end 450 entreprenørmaskiner, der spænder over alt fra gummigeder til jernbanemaskinel. De mange maskiner gør MJE til en agil og fleksibel samarbejdspartner, uanset projektets størrelse og beliggenhed.

Scroll to Top