Nomecos lægemiddellager, Køge
Med sine 30 meter i højden og en kapacitet på 25.000 m², svarende til 55.000 pallepladser er Nomecos nye medicinale lagerhotel det største og mest avancerede af sin slags i Nordeuropa.
M.J. Eriksson har i underentreprise for Max Bögl udført alt jord-, kloakerings- og belægningsarbejde, samt etableret støttevægge til optagelse af terrænforskelle.
Arealet under det store byggeri har vi funderet og kalkstabiliseret, hvorpå der er støbt betonplade som udgør gulvet i den store lagerhal.
Bundforholdene på stedet var en særlig udfordring i forhold til den enorme belastning som belægningen skal kunne modstå. Derfor har vi i forbindelse med bælgningsarbejdet anvendt kalkstabilisering samt cementstabilisering til sikring af bæreevne, i det kravene til den udførte belægning selvsagt er meget høje.
Belægningsarbejdet har været underlagt løbende kontrol vha. pladebelastningsforsøg, som M.J. Eriksson selv har ekspertise til at udføre.
Vi har etableret et såkaldt sprinklerbassin med bentonit-membran som skal forhindre at vand med medicinrester løber ud og forurener fauna og grundvand ved evt. brandslukningsarbejder.
Rundt om hele området har vi opbygget 4 meter høje volde i anlæg 0,5 af genbrugsjod fra byggemodningen, som sikring mod tyveri. Området sikres desuden af hegn og døgnbevogtning.
Vores kranafdeling har endvidere assisteret med montering af op til 30 tons betonelementer i løft op til 30 meter, med mobilkran.
Udførelsesperiode
2016-2018