Byggemodning, adgangsveje og infrastruktur
På DSBs værksteds- og vedligeholdelsesfaciliteter i Næstved udfører vi, i underentreprise for totalentreprenør MT Højgaard, bl.a. adgangsveje, byggemodning og infrastruktur.
På grundarealet, som er på 691.900 m2 , har vi været i gang siden oktober 2022. Til det store projekt skal der bygges værkstedsbygninger og en hjulafdrejningsbygning. Vi har stået for hele byggepladsindretningen og alle nedrivningsarbejderne. Vi udfører jord-, afvandings- og lednings- og belægningsarbejder, arbejdsplatforme langs sporene, belysning samt beplantning og sikkerhedshegn.
Vores baneafdeling udfører 5 kilometer ballasteret spor og 1340 m. spor i bygninger, hvortil der udføres kørestrøm på alle udendørs spor og lokalt i værkstedsbygning inkl. interlocking-system indendørs. På entreprisen lægger vi i alt 19.000 tons skærver ud, 25 km kabelrør, 2 km kabelrender og 164 stk. kabelbrønde.