Nye hangaretter
Vi forestod hele byggeriet af de nye hangaretter, en letvægtsvariant af en hangar, til garagering af 21 af kampflyene, inkl. værkførerkontor, teknikrum, depotrum, dokke og værkstedsfaciliteter med et samlet etageareal på 16.000 m².
Som en del af vores entreprise etablerede vi taxiveje, forpladser med opbygning af vejkasser, afvanding og etablering af fly taxiway-lys, med over 300 armaturer, inkl. kabling og styring. Vi etablerede skyllefaciliteter, p-pladser, 45.000 m² støjvolde med missilskjold, forsyningsledninger, sikringsanlæg og 116.000 m² grønne arealer.