Kloakering i Lyngby

Hovedentreprise

Bygherre:

Lyngby Taarbæk Forsyning
Lyngby

Udførelsesperiode:

2021-2022

1680 meter afvanding

Vi har i en hovedentreprise for Lyngby Kommune etableret 1.680 meter afvandningsledning langs med Lundtoftegårdsvej.

For bl.a. at undgå spærring af en motorvejsafkørsel har vi ved mikrotunnelering foretaget 2 tunneleringsstræk på henholdsvis 38 meter i Ø900 og 42 meter Ø1000 ledninger, hvilket vil sige, at vi også etablerede 2 start- og modtagegruber. Gruberne blev udført i et specielt gravekasse-system der gik i dybden på henholdsvis 5,5 meter og 3,5 meter.

Vi har anlagt 1.600 meter ledning ved opgravning og med 3 sæt gravekasser, som vi successivt flyttede, efterhånden som vi lagde rørene.



Håndtering af regnvand og trafik

På hele strækket annullerede vi de eksisterende ledninger enten ved at fjerne eller betonopfylde dem. Vi har reetableret og tilkoblet til eksisterende vejbrønde og derudover anlagt stikledninger og sat 120 stk. nye nedgangs- og skelbrønde til de fremtidige byggefelter, som er planlagt langs den 1.680 meter lange entreprisestrækning.

For håndtering og modtagelse af regnvand fra den sydlige del af Lundtoftegaardsvej har vi endvidere etableret et oppumpningsbygværk, der har til formål at binde de nye ledninger på det eksisterende system.

Vi har afslutningsvis retableret både vej, cykelsti og fortov med kantsten og brostensbelægninger, belysningsmaster asfaltering, kørebanelinjer, fodgængerfelter og trafiksymboler.

Vores trafikhåndtering, der var inddelt i flere etaper, var en meget vigtig del af vores tilbudsprojekt og vores håndtering under udførelsen af entreprisen.