Bidrag til DGNB Platin-certificering
Marmormolen er et ambitiøst bæredygtigt projekt, hvor fx træ i selve byggeriet er med til at reducere CO2-udledningen i byggebranchen. Projektet stiler nemlig mod en DGNB Platin- og WELL-certificering, men disse uddeles først, når alle byggematerialer er kendte, og byggeriet står færdigt.
I processen har vi gjort en stor indsats for at bidrage til den ønskede certificering. Vi understøttede projektet med bæredygtige alternativer, samt økonomisk fordelagtige løsninger med henblik på at nedsætte omkostninger.
Indsatser:
• Gjorde bygherre og rådgiver opmærksomme på, at flere store brønde kunne udskiftes fra beton til PVC. Effekten af initiativet var både omkostningsvenligt og bæredygtigt.
• I forbindelse med projektet skulle vi tilføre 25.000 m³ sand, og som et led i at nedsætte omkostninger og CO2-udledning yderligere, kunne vi med fordel genanvende sand fra Nordø, som ligger 1 km fra Marmormolen.