Slagelse station

Hovedentreprise

Bygherre:

Banedanmark
Slagelse

Samarbejdspartnere:

Bravida

Udførelsesperiode:

2020-2023

Spor- og perronentreprise

I Slagelse har vi udført en spor- og perronentreprise i hovedentreprise med Bravida Danmark som underentreprenør på kørestrømsentreprisen.

Entreprisen omfattede jord- og afvandingsarbejder, ballast-, spor-, kørestrømsarbejder, perronarbejder, overgange, konstruktionsarbejder, spunsarbejder, belægningsarbejder, føringsveje og håndtering af 3. parts-ledninger og eksisterende kabler, arbejdsmiljøforhold, miljøforhold samt etablering og drift af arbejdsplads.

Fakta

Udveksling af sporskifter: 18 stk.
Trimning af sporskifter: 23 stk.
Etablering af: 2 sporstoppere
Fornyelse af spor: 6,4 km
Fornyelse af sporkasse: 6,5 km
Fornyelse af afvanding og bassinanlæg: 3,5 km
Nyt køreledningsanlæg: 1,5 km

Et godt sammenspil af flere kompetencer

I entreprisen har vi både haft vores funderings-, byggeri,- og grundvandssænkningsafdeling med. Vores funderingsafdeling har etableret 168 meter støttevæg, udført som ”Københavnervæg”. Arbejdet udførtes ved boring af ø800 mm. huller i 10-12 meters dybde, hvor HEB300-bjælker blev indstøbt. De har endvidere sat 6 meter spuns for at holde på sporkasse for spor i drift.

Vores byggeriafdeling har støbt fundamenter til støjskærme, forstærket den eksisterende bro med støttefundamenter og anlagt sporbærende kabelbrønde.
Vi ombyggede den gamle gangtunnel under sporene på stationen til det nye design.

Vores grundvandssænkningsafdeling har hjulpet os med sænkning af grundvandet ved hjælp af sugespidser.

Styret underboring

Vi udførte styret underboring under eksisterende spor 3 og 4. Længden på strækningerne er henholdsvis 30 meter og 40 meter. Vi borede fra terræn nord for jernbanesporene til modtagegruben imellem spor 2 og 3. Arbejdet blev udført ved en pilotboring. Hvorefter et ø250 mm foringsrør indeholdende 2 stk. ø110 trækrør, blev trukket tilbage til startgruben. Vi etablerede modtagegruberne, og borearbejdet blev udført af vores samarbejdspartner.