Svanemølleholm

Hovedentreprise

Bygherre:

K/S Svanemølleholm
København Ø

Udførelsesperiode:

2020-2021

19.000 m² byggegrube

I det gamle havneområde “Svanemølleholm” langs Sundkrogsgade i Nordhavn er AP Pension bygherre for nyt domicilbyggeri til Nykredit samt et flerbrugerhus. Vi har i hovedentreprise udført byggemodningen, gruben, funderingsarbejder, grundvandssænkning samt betonarbejder som forberedelse til det store byggeri.
Selve byggegruben er 19.000 m² og skal huse 13.000 m² parkeringskælder og et etagebyggeri på 50.000 m².

Vores entreprise omfatter i hovedtræk følgende arbejder:
• Spunsarbejder inkl. ankre
• Pælearbejder
• Jord- og ledningsarbejder
• Grundvandshåndtering og tørholdelse af byggegruben
• Sikring af Lynetteledningen

Fakta

Spuns: 7474 m² spuns
Pæle: 4.100 pæle
Jordarbejder: Udgravning af 244.000 tons jord
Beton: 955 m³ beton

Spuns- og pælearbejder

Vores funderingsafdeling har stået for spuns- og pælearbejder som også var præget af den store spildevandsledning midt i byggegruben. Vi har målt på alle vores funderingsarbejder og vibreret de pæle og spunsjern, der lå nærmest ledningen. Derudover har vi boret 200 fundamenter til byggeriet.

Midt gennem byggegruben løber Lynetteledningen, som transporterer spildevand fra den nordlige del af København til rensning ved Lynetten. Halvdelen af ledningen er dykket under terræn, og her er piloteringen udskiftet med etablering af 210 pæle for at beskytte ledningen mod rystelser.

For at beskytte den del af ledningen, der ligger over terræn, anlagde vi en sekantpælevæg med pæle. Til de i alt 126 pæle anvendte vi 350 m³ beton. Derefter støbte vi en armeret betonplade på 605m³ som opdriftssikring og beskyttende låg hen over ledningen.

Grundvandssænkning


Vores grundvandssænkningsafdeling stod for løsningen med nogle store brønde, som blev boret til 1 meter under udgravningsbund. Efterfølgende blev de udstyret med lænsepumper, der bortledte vandet fra byggegruben. Alle brøndene blev forbundet med dybe drænrender langs spunsen og på tværs af udgravningen. Der blev i alt etableret pumper, der pumpede vandet bort til et renseanlæg bestående af sedimentationscontainer med iltning og olieudskiller, og hvorefter vandet blev ledt til kloak.

Læs mere om vores afdeling for grundvandssænkning her