Tunnelering til E02 – Novobassin

KOMPETENCER

Fagentreprise

Bygherre:

Kalundborg Forsyning
Kalundborg

Samarbejdspartnere:

C.G. Jensen

Udførelsesperiode:

2023-2023

80 meter lang tunnel

I Kalundborg har vi i udført en 80 meter lang tunnelering under Hovvejen. For at undgå at lukke Hovvejen, som er meget trafikeret valgte Kalundborg Forsyning i samarbejde med Sweco en tunnelløsning.

Vi udførte den 80 meter lange tunnel med ø1600/1960mm betonrør fra IBF. Tunneleringen er foretaget fra en 11 meter dyb spunset presseskakt og varierer i dybde fra 3 til 11 meter.

Tunnelering med præcision

Tunneleringen blev udført under vejen med kun 3 meter jorddækning. Den lille jorddækning betød, at der under processen var risiko for sætninger og blow-ups, hvilket i sidste ende ville gå udover vejens bæreevne. Derfor var en kontrolleret styring af vores tunneleringsgrej altafgørende for projektet.

Der blev hverken registreret blow-ups eller bevægelser i Hovvejen, mens vi tunnelerede under vejen. Vi passerede også en ø400mm betonregnvandsledning med kun 32cm mellem overside af tunnelmaskinen og undersiden af betonregnvandsledningen. Efter endt tunnelering blev betonregnvandsledningen kontrolleret med Tv-inspektion, og der blev ikke konstateret skader på betonregnvandsledningen.